Generalforsamling 2023
Lidt ord fra en godt besøgt generalforsamling 2023, hvor 18 deltagere hørte på beretningen fra bestyrelsen.
I året 2022 var hovedpunkterne økonomisk ansvarlighed, investering i medlemmerne, faciliteter og frivillige
Vi har haft stor fokus på hvad vi har brugt af penge som ikke er gået direkte til det sportslige. Alle hold har haft mulighed for at deltage i div. stævner, både 1-dags og overnatnings-stævner. Derudover har alle hold haft mulighed for sociale arrangementer både i klubben og andens sted.
Vi har forsøgt at få renoveret boldrummet og omklædningsrummene, da de virkelig trænger til en kærlig hånd men kommunen har ikke afsat midler til dette.
Årets store udfordring har været frivillige til at hjælpe med de opgaver klubben står for. Der opfordre vi til mere hjælp i 2023.
Vi har afholdt Vojens Mesterskaberne (VM) i indefodbold, har deltaget i Haderslev cup, både med hold men også som arrangør og derudover har vi selvfølgelig deltaget i Høtte optog, samt diverse opgaver.
Vi har i 2022 påbegyndt arbejdet på at blive DBU børneklub og det skal vi have færdiggjort i 2023
Økonomien ser solid ud og vi går ud af 2022 med et flot overskud, bla. fordi at høtten har præsteret et rigtig flot overskud.
Året 2023 er også året hvor VBI bliver 100år, dette skal fejres med et jubilæum 10 Juni 2023 - sæt allerede nu kryds i kalenderen |
Desværre var generalforsamlingen også dagen hvor vi måtte sige farvel til formanden Morten Benkjer og bestyrelses medlem Heidi Benkjer, vi takker Morten og Heidi for deres store arbejde for VBI og siger på gensyn på sidelinjen.
Ny formand blev Ivan Olsen, og ind kom 3 nye bestyrelses medlemmer, så bestyrelsen nu ser sådan her ud:
Formand, Ivan Olsen
Næstformand, Søren Hammer
Børne og ungdom, Kasper Holm
Aktiviteter, Thomas Nielsen
Bestyrelses medlemmer, Annette Marcussen og Søren Lorenzen
Ingen generalforsamling uden nogle kåringer.
Årets VBI'er blev Morten Benkjer
Året trænerleder i børneafdelingen, Andrea Lysbeck Karst
Årets træner/leder i ungdomsafdelingen, Elias Wind og Magnus O'Neill
Tillykke med kåringerne