ÅRETS TRÆNINGSLEJR GÅR TIL BERLIN.
SÅ ER DER AFGANG TIL BERLIN.
I dag, torsdag d. 19/3 kl. 12.00, er der afgang for S1 truppen til årets træningslejr i Berlin. Efter de seneste to års ophold i Tyrkiet har man i år valgt det store sportsanlæg Sportforum Berlin, der med sine 45 hektar et blandt Europas største idrætsanlæg.
En af de væsentligste begrundelser for at fravælge de varme temperaturer i Tyrkiet og i stedet ta til Berlin er, at netop klimaet og baneforhold ligner det vi om små 14 dage skal spille første turneringskamp på i Danmark. Sidste år trænede vi på lækre trimmede baner i Tyrkiet lige op til sæsonstart, hvilket betød at vi lige skulle bruge et par kampe til at vænne os til de danske græsbaner. Dette forsøger vi således at gøre anderledes i år.
Spillerne bliver indkvarteret på Hotel Kolumbus sidst på eftermiddagen torsdag, og herefter venter der så et træningspas. De følgende dage bliver der trænet to gange dagligt, så det skal nok være nogle godt trætte spillere der går til køjs hver aften.
Turen skal naturligvis også bruges til at ryste truppen og trænerteam godt sammen, hvilket bliver vigtigt da VBI igen har haft massiv tilgang af nye spillere udefra. Der skal hygges og socialiseres på kryds og tværs således alle kan finde tryghed og respekt hos hinanden.
Vi glæder os til at fortælle mere om turen, og hvis det er muligt vil der blive lagt lidt nyt op hver aften på vbi.dk.
Med sportlig hilsen
Michael Benkjer
SPORTSCHEF/ SENIORFORMAND