Menu

Dag 4 & afgang fra Berlin.

image Neuer, Van der Saar & Lars Høgh.
22. marts 2015 kl. 21:19
Træning & hjemtur på menuen.

Søndag var dag 4 og dermed sidste dag i Berlin, hvilket de fleste synes var lige et par dage for tidligt! Efter en tidlig omgang morgenmad gik turen kl 9.00 til den sidste træning der indeholdt opspil, omstillinger og afslutninger. Til formiddagens træning sad en håndfuld spillere over med små-skavanker og derfor valgte Cheftræner Kim Hvass at træningen kun skulle vare 75 min. Efter endt træning gik turen hurtigt hjem til hotellet til et bad og check out og så gik turen ellers retur imod Vojens. Efter et par korte pitstop på hjemturen landede alle sikkert i Vojens Fritidscenter, hvor der blev uddelt kram og high five's efter en rigtig god og hyggelig træningslejr. 

Der skal lyde en stor tak til trænerteamet, holdelederen og spillerne for at medbringe en rigtig god indstilling, godt humør og ikke mindst at have repræsenteret VBI på en god og respektabel måde. Det har været fantastisk at tilbringe fire dage med en så kanon gruppe af herlige personer. Tak for jeres måde at være på......

Naturligvis skal denne sidste beretning indeholde "Dagens Detalje"! Titlen tilfalder atter målmandstræner Carsten Storm for sin helt igennem eksemplariske og ikke mindst interessante måde at lukke et bagagerumsklap på. Det var ganske enkelt så effektivt at klappen ikke kunne åbnes igen og bussen måtte tømmes indefra!! 

Tillykke til Storm og tak for turen.

Michael Benkjer - Sportschef

undefined

Luk