Menu

ENDNU ET GODT TESTRESULTAT

image Rene Post er vendt stærkt tilbage.
18. februar 2015 kl. 14:50
Uafgjort imod Bramming B´s JS ...

Tirsdag aften gæstede, et noget afbudsramt VBI mandskab, Bramming hvor klubbens JS mandskab ventede.

Trænerteamet måtte atter se bort fra Jesper Hoffmann, Jesper Bonde, Ertan Ôzyigit og Søren Jensen grundet skader ligesom Jonas Andersen, Jakob Kyrstein og Søren Stytzer stadig er udenlands. Dertil kom så afbud fra Jesper Rasmussen og Benjamin Sørensen grundet arbejde. På positive siden var det glædeligt at der igen var VBI debut til tre nye spillere, nemlig Ziggi Olesen, Morten Andersen og Ahad. Dertil kommer at Almir Becic der fik små 20 min. imod Vejen, denne gang var i start 11´eren og efterlod et  meget positivt indtryk.

Dette kan man også kun sige om resten af holdet denne ultrakolde februar aften. Godt anført af de rutinerede spillere leverede alle en flot indsats. Efter et kvarters spil hvor VBI´erne lige skulle finde hinananden og hvor Bramming kynisk udnyttede en blottelse i feltet til 1-0 scoring, så overtog VBI´erne stille og roligt kampen. Med godt potionsspil, løbevillighed og en stærk arbejdsindsats trykkede VBI´erne ofte Bramming tilbage på banen og kom til flere gode muligheder. Bramming lurede på omstillingerne, men VBI´erne fangede som oftest bolden i opspillet og lukkede fint ned for Jakob Hollænder og co.

Efter flere ganges optræk til scoring lykkedes det midtvejs i 2. halvleg at udligne til 1-1 på et hovedstød af Kasper Fischer, der må siges at være brandvarm i øjeblikket da han nu har stået for de seneste tre VBI scoringer. I lighed med Vejen kampen kunne VBI´erne have taget sejren i sidste minut. Danny Janeczek viste atter sin råstyrke og teknik, da han ganske enkelt løb fra og nærmest "igennem" Bramming forsvaret og kun via en pragtredning med det yderste af neglene fik keeperen forhindret endnu en VBI sejr.

Der var tydeligt tilfredshed at spore på sidelinien hos træner/lederteamet bestående af Kim Hvass, Carsten Storm, Lasse Therkildsen, Lars Abild og Jan Rasmussen.

Cheftræner Kim Hvass udtrykte efter kampen sin klare tilfredshed med hele holdet og gav samtlige spillere træningsfri onsdag aften.

 

Match facts:

Bramming JS - Vojens BI S1    1-1 (1-0)

Målscorer:

Bramming: Ukendt

VBI: Kasper Fischer

 

VBI stillede med følgende hold:

Hoffmann - Post - Outzen - Bruun - Schmidt - Danny - Almir - Nermin - AC - Fischer - Mickey - Ahad - Ziggy - Morten A - Tommy

 

Michael Benkjer - Sportschef

undefined

Luk