Menu

FLOT SEJR TIL U21

image U21 er kun én sejr fra DM finalen
Seniorformanden
27. september 2016 kl. 10:14
Stærk indsats i Århus

U21: Lystrup IF - VBI

Mandag aften stod der atter U21-kamp på programmet, og efter 1-1 imod Vejle Boldklub så var en sejr påkrævet for VBI´erne.

Modstanderen var Lystrup IF fra Århus og tilmed på udebane. En lang tur efter en arbejds-/skoledag, men humøret var højt da Jan Rasmussen satte kursen og sikkert førte drengene "hjem til Århus"!

Kampen blev spillet på Skovbakken´s kunstbane i Vejly Risskov-Centret, og lad det være sagt med det samme; "De Hviee" fra Vojens leverede en virkelig stærk indsats hvor stor løbevillighed, hårdhed i duellerne og god attitude blev suppleret af flot og inspirerende fodbold.

Fra kampens start satte VBI´erne sig på kampen og efter blot 5. minutter kunne Danny Janezcek sikkert omsætte et flot opspil på højre kanten til en 0-1 føring. Hjemmeholdet ville dog også lege med og svarede tilbage med en udligning. Kampen var underholdende og de to mandskaber var bestemt indstillet på at ville fremad banen. Efter 30. minutter tog VBI´erne atter føringen på et mål signeret af Kåre Jensen, der på dagen tog et stort ansvar og efterlod et stærkt indtryk. Lystrup IF ville åbenbart ikke stå tilbage for gæsterne og udlignede kort før pausen til 2-2 på et veludført frispark, der sad helt oppe i krogen og efterlod en prisgivet VBI-keeper, Mathias Kyrstein, uden chance. Kort efter fløjtede kampens udemærkede dommer til pause efter 46. minutters fodbold i højt tempo.

I pausen var der opmuntrende ord til spillerne fra U21-træner Nicolai Guldhammer samt spillende assistenttræner Jonas "Onkel" Hansen. Generelt var der en rigtig god atmosfære og stemning omkring holdet og faktisk virkede spillerne og trænerne overskudsagtige på trods af den lange bustur til Århus.

VBI´erne ikke kun virkede overskudsagtige i de sidste 45. minutter, for det var holdet i den grad. Gang på gang rullede angreb mod Lystrup IF´s mål og det var VBI´erne der satte dagsordnen. Et utal af flot opsatte opspil udmøntede sig i flere halve og hele chancer. En på dagen virkelig stærk Jonas Bang manglede dog skarphed og lidt held i to-tre situationer og kunne egenhændigt have lukket kampen. Der skulle dog lidt Kåre Jensen tryllerier til på venstre kanten efterfulgt af et sublimt indlæg og et flot Jonas "Onkel" Hansen hovedstød til for at sikre sejren på 2-3. En sejr der burde have været to-tre mål større da før omtalte Bang sammen med Christian Delfs Lehmann og Thomas Maldini Petersen havde store chancer for at øge målhøsten. Altså hentede U21-holdet en flot sejr imod en stærk modstander - flot flot!!

Denne mandag aften leverede alle en super indsats og satte dermed et perfekt punktum for en stærk VBI-weekend hvor såvel S1, S3, U19 og altså U21 hentede sejre. Unægtelig en dejlig fornemmelse og ikke ligefrem en selvfølge i dette efterår. Men lad dette være vendepunktet og måden at arbejde og spille på i de resterende kampe. Hvis alle bidrager som i weekenden og mandag aften, så tegner det godt for de kommende kampe.

For U21-holdet betyder mandagens sejr at holdet spiller puljefinale imod stærke Kolding IF når de to hold mødes i Vojens Fritidscenter tirsdag den 11. oktober. Vinderen af denne kamp spiller i foråret 2017 finale om Danmarksmesterskabet imod U21-pulje vinderen fra Sjælland.

Tak til alle for en god underholdende og hyggelig tur til Århus. Ikke mindst tak til de der tog den lange tur for at støtte holdet.

 

KAMPFAKTA:

Lystrup IF - VBI 2-3 (2-2)

 

Mål:

0-1 Danny Janezcek

1-1 LIF

1-2 Kåre Jensen

2-2 LIF

----------------------

2-3 Jonas "Onkel" Hansen 

 

Advarsler:

LIF - 3

VBI - Sebastian Larsen & Jonas Kyrstein

 

VBI U21:

Mathias Kyrstein

Sune Refslund

Jonas " Onkel" Hansen

Jonas Schou

Jonas Kyrstein

Christian Delfs Lehmann

Troels Nielsen

Kåre Jensen

Sebastian Larsen

Jonas Bang

Danny Janeczek

Adem Özyigit

Thomas Maldini

Mads Høyer

 

U21-Team:

Træner: Nicolai Guldhammer

Assistent: Jonas Hansen

Holdleder: Jan Rasmussen

Sportschef: Michael Benkjer

 

 

 

Luk