JS SKAL TIL BRÆDSTRUP
Svær udekamp venter.
Fredag aften venter kamp nr. to i efterårets Jyllandsserie og turen går til Brædstrup stadion hvor der venter VBI´erne en vanskelig opgave. Hjemmeholdet kom flyvende fra start og vandt 2-5 på udebane imod SGI. Derfor gælder det for alt i verden om at stå sammen og byde ind med en stærk, fokuseret og helhjertet indsats.
Hjemmeholdet fra Brædstrup IF er et fysik stærkt mandskab der arbejder stenhårdt for hinanden i samtlige minutter. De har derudover nogle stærke individualister der kan afgøre kampene for dem. Ligeledes råder Brædstrup over en fin bred trup hvor bænken kan komme ind og gøre en forskel. Brædstrup står godt og ofte højt på banen hvilket gør at de er stærke til at fastholde et tryk på modstanderne.
Hos VBI´erne gælder det om at følge op på den fine sæsonpremiere hvor Hedensted IF blev sendt fra Skovparken med et 2-1 nederlag i sportstasken. Der er ugen igennem arbejdet intens frem imod fredagens kamp og trænerteamet har lagt en gameplan der gerne skal resultere i et godkendt resultat. I forhold til kampen imod Hedensted IF vil der være flere ændringer grundet skader og andet, men der skal ikke herske nogen tvivl om at VBI´erne kommer til Brædstrup med en stærk trup og troen på egne evner. Drengene kommer til at give alt og de vil med garanti være fokuserede på opgaven, hvilket tændingen til træningerne bestemt også har indikeret.
Selvom turen til Brædstrup er lang, så håber truppen på god opbakning til kampen der fløjtes igang kl. 19.00.
VBI stiller med følgende trup:
1. Thomas Hoffmann
2. Jakob Kyrstein
3. Michael Outzen
4. Jonas Andersen
5. Rene Post
6. Danny Janezcek
7. Jesper Hoffmann
8. Nermin Busuladzic
9. Ertan Özyigit
10. Anders Carstensen
11. Aldin Nuhovic
12. Mathias Kyrstein
13. Jesper Bonde
14. Kasper Toft
15. Mathias Wael
16. Jonas Kyrstein
17. Troels Kirkegaard
18. Jonas Nielsen
19. Jesper Rasmussen
20. Nicolaj Nielsen
21. Jesper Semwogerere
22. Morten Welle
God kamp til Brædstrup IF, dommertrio, tilskuere og VBI´erne.