Menu

JS TABTE TIL FC SYDVEST DS.

image To hårde kampe i weekenden...
Sportschef - Michael Benkjer
03. august 2015 kl. 15:40
Kampen punkterede efter 70 min....

Søndag middag rundede JS-truppen fodboldweekenden af med en kamp imod 2. div. nedrykkerne fra FC SYDVEST på Bank Park i Tønder. Et super fint stadion - når det altså engang står færdigt!

Efter lørdagens kamp imod Danmarkserieholdet fra FC Sønderborg var det spændene at se om der var kræfter nok i VBI mandskabet til at stå imod det forventede store pres fra FC Sydvest. Lad det være sagt med det samme; VBI´erne stod imod, men desværre kun i 70 min. På det tidspunkt førte hjemmeholdet 3-1 og havde lige set Jonas Andersen sende at flot angreb på træværket og var den bold gået i kassen til 3-2 havde det måske givet VBI´erne noget ekstra energi. I stedet for reduceringen slog hjemmeholdet kontra og scorede til 4-1. Dette slukkede den sidste glød af håb om et tæt slutresultat og det var tydeligt af Vojens drengene for alvor var mærket af to hårde kampe på 48 timer. Hjemmeholdet straffede kynisk dette og lukkede kampen med målene til 5-1 og 6-1.

Naturligvis var Vojens drengene en smule frustrerede over det klare nederlag, men når der nu er gået et døgns tid og begge weekendens kampe har bundfældet sig, så er der rigtig mange gode ting at tage med fra de to kampe. Truppen er blevet presset på tempo, fysik, boldomgang og omtanke, og dette skal nok vise sig at være en god investering.

Tirsdag aften skulle der gerne være tydelige tegn på at holdet nærmer sig det niveau der skal til for at gøre sig gældende i JS. Testkampen imod JS-nedrykkerne fra Vejen SF spilles kl. 19.00 på Atletik Stadion og er den sidste testkamp inden det på lørdag for alvor går løs med JS-premierekampen hjemme på Skovparken.

På gensyn i morgen aften,

Luk