Menu

LIVSVIGTIG KAMP FOR JS

image JS skal finde vej til målet
Sportschef - Michael Benkjer
09. oktober 2015 kl. 10:44
Kun en sejr kan bruges

Når bussen lørdag triller afsted fra Vojens Fritidscenter må denne være fyldt med tændte VBI-spillere, der er mere end klar til at bringe ALT for hinanden, trænerteamet og klubben. Det er nemlig kun en sejr der er brugbar i bestræbelserne på at sikre VBI en ny sæson i JS. Trænerteamet og spillerne skal være klar til det der ligner en lille "finale" når fløjten lyder til kampstart imod Hatting/Torsted.

For VBI´erne gælder det om at finde frem til samme spil og indsats som i lørdagens kamp imod SGI, hvor der var en god attitude og en fin vilje til at tage nærkampene samt de ekstra løb der er påkrævet. Såfremt disse elementer atter bringes og fejlprocenten minimeres, så ligger der bestemt en god mulighed for at hente en sejr med hjem til Vojens.

Lørdagens modstander fra Hatting/Torsted er p.t. placeret 3 point over VBI´erne, og da holdet tabte den omvendte kamp 2-0 på Skovparken, så vil en VBI-sejr betyde at de to hold bytter plads i tabellen. Hatting/Torsted er et fint kollektiv der arbejder godt for hinanden, og det er bestemt et hold der ikke må få plads og muligheder til at sætte deres angriber i spil. Hjemmeholdet har ligesom VBI brug for sejren, så der venter med garanti en spændende og intens fight på lørdag kl. 15.00.

I ugen der er gået har VBI´erne nøje doseret hvile og træning og derfor må gutterne alt andet lige være klar til at gi´ 100% i alt hvad der foregår i lørdagens kamp.

 

Trænerteamet har udtaget følgende hold:

 1.   Thomas Hoffmann

 2.   Michael Outzen

 3.   Jonas Nielsen

 4.   Jonas Andersen

 5.   Jesper Bonde

 6.   Mathias Wael

 7.   Jesper Hoffmann

 8.   Nermin Busuladzic

 9.   Ertan Özyigit

10.  Anders Carstensen

11.  Danny Janeczek

12.  Jesper Semwogerere

13.  Jonas Kyrstein

19.  Jesper Rasmussen

 

 

 

 

Luk