Menu

LIVSVIGTIG KAMP IMOD ESBJERG

image VBI´erne skal finde vej til målet
Sportschef - Michael Benkjer
29. maj 2015 kl. 16:40
Kun en sejr tæller i lørdagens kamp

Forårets S1 pulje har vist sig at være præcis så stærk og tæt som forventet, og i de kommende to runder hvor top 6 holdene mødes på kryds og tværs, venter der nogle intense opgør.

VBI´erne har i den grad brug for en sejr i lørdagens kamp imod Esbjerg IF92, der gæster Skovparken. Efter sidste weekends 3-0 nederlag på Kolding Stadion tæller kun en sejr for VBI´erne såfremt oprykning stadig skal være et tema. Esbjerg ligger pt. på duksepladsen med 20 point og derfor skal VBI´erne hente sejren og dermed udligne stillingen i toppen.

Der venter selvsagt et vanskeligt opgør, hvor det gælder om at være klar fra allerførste fløjt og levere i samtlige minutter af kampen. Hos VBI´erne er der lidt småskader hist og her og derfor er den endelige 14 mands trup ikke udtaget endnu. Der er i går udtaget 15 mand og der venter disse spillere et højintenst opgør på Skovparken.

Vi håber mange vil kigge forbi og støtte drengene således drømmen om oprykning stadig er intakt efter lørdagens kamp. Grillteamet er klar med stadionplatten og kolde drikkevarer.

Dommertrio til kampen er Jan Andersen med fløjten og Freddy Blaabjerg & Jonas Rossen på linjerne, og disse tre kompetente herrer sætter gang i kampen præcis kl. 14.30.

VBI byder Esbjerg IF92, dommertrio og tilskuere velkommen og god kamp.

Trænerteamet har udtaget følgende 15 spillere:

1.   Thomas Hoffmann

2.   Michael Outzen

3.   Jacob Kyrstein

4.   Jonas Andersen

5.   Jesper Bonde

6.   Danny Janezcek

7.   Jesper Hoffmann

8.   Nermin Busuladzic

9.   Ertan Özyigit

10. Anders Carstensen

11. Søren Stytzer

12. Kasper Fischer

13. Kasper Toft

14. Benjamin Sørensen

19. Jesper Rasmussen

 

undefined

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk