NEDERLAG I ESBJERG
Søndag eftermiddag led S1 årets første pointtab da holdet måtte tá fra Esbjerg IF 92 med et nederlag på 1-0 i bagagen. VBI' erne formåede ikke at skabe ret meget fremad banen, og selvom Hoffmann leverede endnu en redning fra 11 meter pletten og spillede en pragtkamp så lykkedes det alligevel hjemmeholdet at score det ene sejrsgivende mål.
Trænerteamet kunne efter at have analyseret kampen berette om et fair resultat der dog på ingen måde skaber nogen panik eller andet på træningsbanerne i Vojens Fritidscenter. På dagen mødte VBI bare en god modstander der er nedrykker fra JS, og som stod godt defensivt. Længere er den forklaring sådan set ikke, udtaler Cheftræner Kim Hvass der ligeledes mente at VBI' erne skabte for lidt over kanterne.
I den kommende uge venter der et par træningspas hvor tempoet og specielt intensiteten skal helt i top, og dette skulle gerne kunne afspejles i en stærk indsats næste lørdag hvor Kolding Boldklub gæster Skovparken.
Match Facts:
Esbjerg IF92 - Vojens BI 1-0 (1-0).
Mål:
1-0. Esbjerg IF92 (20 min).
Advarsler:
Esbjerg IF92 - 2 stk.
VBI - 2 stk (Danny Janezcek & Jesper Rasmussen)
Næste kamp er lørdag den 25. April kl. 14.30 imod Kolding Boldklub. Kampen spilles på Skovparken i Vojens Fritidscenter.
Michael Benkjer - Sportschef