NEDERLAG I TOPKAMPEN
NEDERLAG I ESBJERG.
Så gik den desværre ikke længere for S1. Efter tre flotte sejre i træk løb holdet ind i et 2-0 nederlag i aftenens kamp i Veldtofte Idrætspark.
Esbjerg IF92 stod kompakt og solidt på banen og med fraværet af Jacob Petersen og Thomas Gormsen havde VBI' erne svært ved at skabe åbne chancer.
Defensivt og i boldomgangen leverede VBI'erne en ganske fin kamp og derfor blev det en yderst chancefattig kamp.
Hjemmeholdet viste sig dog som kyniske og slog til med en scoring i hver halvleg. Hos VBI var der en lille håndfuld chancer hvor de to største muligheder tilfaldt Jonas Hansen og Kåre Jensen, men skarpheden manglede i dagens kamp.
Således endte de tre point hos IF92 der nu topper rækken side om side med VBI.
Set over hele kampen kunne uafgjort vel nok være retfærdigt, men skulle der være en vinder var det ok at det blev hjemmeholdet.
Nu venter der VBI'erne en god kamppause på 10 dage, hvilket bekommer holdet vel efter 4 kampe på blot ni dage.
Næste kamp for S1 er lørdag den 2/9 når turen går til Højer.
God Høtte-fest til alle!