S1 HENTER ÈT POINT I LOKALOPGØRET
SKUFFENDE INDSATS RAKTE KUN TIL ÈT POINT.
Tirsdag aften var der lokalopgør i S1 da VBI gæstede kunstbanen i Aabenraa hvor AaBK var modstanderen. Det blev et underholdende men aldrig velspillet opgør. Dertil var VBI´erne ganske enkelt ikke stærke nok denne aften. Holdet virkede allerede under opvarmningen en smule passive og udefra lignede det at gejsten ikke var på plads. Dette er ganske enkelt ikke godt nok og uacceptabelt når man trækker den hvide VBI-trøje over hovedet. Der er nogle værdier som vi vil stå inde for, og dette lykkedes ikke i går. Alle kan have en off-day, men i går var der nærmest tale om en kollektiv en af slagsen. Trænerteamet og drengene skal dog have ros for at jagte point på en aften hvor spillet slet ikke hang sammen.
Selve kampen startede nervøst og usammenhængende fra VBI´ernes side og dette udnyttede hjemmeholdet til at tage momentum i kampen. Spillet ville bare ikke lykkedes for VBI´erne og da nærkampene og andenboldene ligeledes blev tabte, så var det fuldt fortjent at hjemmeholdet kom foran med 1-0 efter et fint opsat angreb. Blot få minutter efter modtog Senthu en advarsel og dermed var VBI´erne i undertal. Men dette bekommer åbenbart holdet godt, for i lighed med Skærtorsdagskampen så scorede VBI´erne i undertal. En lang bold frem imod Jacob Petersen endte i feltet hvor AaBK´s målmand kom alt alt for sent og klippede Jacob Petersen. Kampens i øvrigt gode dommertrio fløjtede korrekt for straffespark som Anders Carstensen forvandlede til 1-1 scoring.
Udligningen ændrede dog ikke billedet af kampen og det var stadig AaBK der var mest på bolden. Dette udnyttede hjemmeholdet til en 2-1 føring på et mål der blev sparket fra kanten af feltet.
I pausen var der en lille verbal opsang til VBI´erne og der blev ændret på såvel spilsystem som holdsammensætningen. Det virkede faktisk som om at VBI´erne vågnede en smule mere op, og da AaBK så ud til hellere at ville forsvare 2-1 føringen hjem end at jagte en 3-1 scoring, så fik VBI´erne bedre fat. Dette uden at spillet blev prangende, men drengene jagtede trods alt udligningen om end det var med mere primitive midler end holdet normalt praktiserer.
Belønningen kom kort før tid hvor Jacob Petersen kunne score til 2-2 efter et længerevarende pres fra VBI´erne. Flere hjørnespark, indkast og indlæg pressede hjemmeholdet tilbage på banen og resulterede altså i udligningen og slutresultatet 2-2. Dermed et point yderligere til samlingen…..
Dette betyder at VBI´erne stadig kan komme med i den absolutte top og at holdet hjemme på Skovparken på lørdag tager imod Ribe BK, som ubesejret.
Mere om den kamp senere på ugen.
Der skal i øvrigt sendes en stor tak til alle dem der havde taget turen til Aabenraa for at støtte holdet - Super flot.....
Match-Facts:
AABK – VBI 2-2 (2-1)
Mål:
- min. – 1-0 AABK
- min. – 1-1 Anders Carstensen (Straffe)
- min. – 2-1 AABK
--------------------------------------------------
- min. – 2-2 Jacob Petersen
Advarsler:
AABK – 2
VBI – Senthu Ariyanayagam
Tilskuere:
72
VBI – Man of the match:
Jonas Nielsen