S1 MØDER KB´s DS-RESERVER

ER DER UGLER I MOSEN I KOLDING?
Søndag middag går turen til Mosevej Sportsplads, eller i folkemunde ”mosen”, i Kolding. Her venter Kolding Boldklub´s DS-reserver i det der bliver et tæt og intenst opgør. VBI´erne er mere end klar til at yde en god indsats og drengene vil gå benhårdt efter de tre point.
Begge mandskaber vil med garanti være tændte og klar, ikke mindst fordi der forud for kampen åbenbart kører et spil udenfor banen. Formålet må vel være at få modstanderen miste fokus og dermed koncentrerer sig om andet end det der skal leveres på fodboldbanen.
Et eksempel på dette er at KB´s træner både på deres egen facebook-side og på Ligabold gør alt for at fortælle hvor stærke VBI´erne er og at vi bliver en stor mundfuld for deres unge spillere. Dette velvidende at KB til søndagens kamp har alle muligheder for at stille med 6-7 spillere fra DS-truppen – såfremt de spillere der sidder over altså vil spille. Så det virker lidt som om Kolding ønsker at fjerne lidt af presset på dem selv ved at sende favoritværdigheden over på VBI.
Et andet eksempel er at Kolding Boldklub råder over nogle ganske fine græsbaner, men i går via mail har meddelt at, som de skriver; Hvis banerne ikke arter sig, så spilles kampen på kunstbanen! En manøvre som også SGI var ude for i deres kamp i Kolding. Her valgte man også at spille på kunst på trods af, som SGI-træneren sagde; Der lå flere flotte græsbaner ved siden af kunstbanen!
Såfremt kampen spilles på kunstbanen er det ganske udmærket for VBI´erne for vi har klart styrken i den hurtige boldomgang, hvilket har været svært at lykkedes 100% med på græsbanerne. Men spørger man spillerne så vil alle med sikkerhed helst spille på græs, som altså bare er det rette element for fodbolden. Kampen søndag ville næppe blive aflyst på grund af græsbanens beskaffenhed, hvis altså Kolding ikke havde en kunstbane at spille på. Så igen fornemmer man at det mere er for at skabe lidt forvirring eller irritation hos modstanderen end det er et spørgsmål om der kan spilles på græsbanerne.
Når alt kommer til alt, så er det da faktisk lidt ”hyggeligt” at begge parter bygger lidt op til kampen og så længe udtalelser og kommentarer leveres med et skævt smil og et glimt i øjet, så det ganske fint.
Hos os holdes trænerteamet og truppen udenfor ovenstående ”spil for galleriet” og holder udelukkende fokus på det der skal leveres på søndag.
Der venter os, som nævnt, en vanskelig modstander der indeholder rigtig megen fart og teknik. Kolding har spillerne til at kunne spille homogent holdspil, men samtidigt også stærke individualister der kan afgøre kampe på egen hånd. Så det handler først og fremmest om for VBI´erne at komme til at stå rigtigt på banen og tage de rette beslutninger. Dernæst skal der udvises kynisme i begge felter og chancerne skal udnyttes når de kommer. VBI´erne har i samtlige opgør skabt gode muligheder foran modstandernes mål og med fire mål i hver kamp imod Bramming B, Esbjerg IF92 og senest Ribe BK har drengene vist at de ved hvor kassen står. Ligeledes har vi efterhånden fået lukket godt af bagude og derfor er der gode muligheder for at hente endnu et godt resultat. VBI´erne er stadigt ubesejrede og dette går vi også efter være efter søndagens kamp i Kolding.
Kampen spilles Søndag den 30/4 kl. 13.00 på Mosevej Sportsplads i Kolding.
Cheftræner Nicolai Guldhammer har udtaget følgende hold:
Thomas Hoffmann
Michael Outzen
Jonas Hansen
Senthu Ariyanayagam
Jonas Nielsen
Sebastian Larsen
Jonas Bang
Danny Janezcek
Anders Carstensen
Ertan Özyigit
Troels Nielsen
Jacob Petersen
Abraham Kofi Asante Jr.
Alexander Eeg
S1-Teamet bag holdet:
Cheftræner: Nicolai Guldhammer
Ass.Træner: Jonas Hansen
Målmandstræner: Carsten Storm
Holdleder: Jan Rasmussen
Ass. Holdleder: Lars Abild
Fys/Medicin: Lasse Skare Therkildsen
Sportschef: Michael Benkjer
SPONSOR FOR S1-HOLDET: