Menu

S1 SKAL EN TUR TIL ALS

image Der skal virkelig arbejdes for sejren.
Sportschef
29. april 2016 kl. 09:14
Topholdet EGEN UI venter.

S1 SKAL EN TUR TIL LINAK ARENA.

Der venter lørdag eftermiddag kl. 14.00 en stor opgave for VBI´s bedste mandskab i S1. Holdet skal nemlig en tur til Guderup på Als, hvor topholdet EGEN UI tar imod på Linak Arena.

Netop Egen UI og Linak Arena er et af de steder hvor VBI´ erne, i modsætning til mange andre hold, faktisk altid henter point. Ja, rent faktisk har VBI´erne siden EGEN UI´s opstigende gennem rækkerne ikke tabt en turneringskamp i Guderup. Sidste VBI turneringsnederlag til EGEN UI ligger helt tilbage til søndag d. 18. oktober 2006 hvor EGEN UI vandt 2-0 i Serie 3 og dengang var det faktisk VBI´s 2. hold der spillede i S3. Statistikken siden 2006 hedder 10 turneringskampe der har givet VBI 5 sejre, 4 uafgjort og blot det ene nederlag i 2006. De seneste 3 turneringskampe mellem VBI og EGEN UI spillet på Linak Arena er alle endt med samme resultat – nemlig 2-2!

I forårets første kampe er det hjemmeholdet der er kommet bedst fra start og er placeret på rækkens førsteplads med 12 p. for 4 sejre og ét nederlag. VBI´erne må nøjes med 6 p. for 2 sejre og 3 nederlag, og må derfor siges at være underdogs i lørdagens kamp. Men som altid skal man passe på, for når "underhunden" er såret, så bider den hårdest fra sig!

VBI´erne er stadig ramt af skader hos Jonas Nielsen og Mathias Wael og i lørdagnes kamp blev holdets anfører Jesper Hoffmann tilføjet denne trælse liste. På positiv siden kan nævnes at Ertan Özyigit vender tilbage efter karantæne, Michael Knudsen er tilbage fra rejse, ligesom den stærke tidligere SønderjyskE U-spiller Michael Birkholm har valgt at trække i VBI-trøjen. Birkholm har døjet med en lyskeskade der holder ham ude af weekendens kamp, men han bliver unægtelig en spændende tilgang.

Hos EGEN UI ser det ud til at holdet må undvære den stærke angriber Kim Hansen. "Bomberen", som er det alias han går under i det meste af Sønderjylland, har scoret intet mindre end 252 mål i 212 kampe for EGEN UI måtte udgå af den seneste kamp i Give med en alvorlig ankelskade – bulletinerne går på at "bomber" er ude resten af foråret! Skulle det vise sig at være korrekt, så er det unægtelig noget af en spiller at mangle om end EGEN UI stadig har spillere som kender vejen til målet. VBI ønsker naturligvis Kim Hansen god bedring og håber snart at se ham på banen igen – bare ikke lige i lørdagens kamp.

EGEN UI har med tilgangen af en ny træner lagt lidt yderligere på og spiller måske lidt mere varieret end tidligere. Dog er det stadig med hurtig boldomgang, direkte spil og kontante omstillinger at holdet fra Als henter deres point. Der er ingen tvivl om at EGEN UI vil være med helt fremme når oprykningen skal afgøres i slutningen af juni.

Hos Vojens mandskabet er der arbejdet seriøst og koncentreret frem imod lørdagens opgør og Cheftræner Kim Hvass har med sikkerhed lagt en stærk og gennemarbejdet gameplan. Det bliver vigtigt at komme igennem de første 15-20 minutter, hvor hjemmeholdet plejer at komme blæsende.

Lørdagens kamp spilles på, et med garanti, velbesøgt Linak Arena med kampstart kl. 14.00! Om det bliver på græsbanen eller kunstbanen afgøres først kort tid inden kampen. Uanset hvad, så er adressen den samme....

 

VBI stiller med følgende hold:

  1. Jakob Thomsen

  2. Jesper Bonde

  3. Michael Outzen

  4. Mathias Marquardsen

  5. Jonas Kyrstein

  6. Anders Carstensen

  7. Jesper Rasmussen

  8. Sune Refslund

  9. Thomas Maldini

10. Michael Knudsen

11. Niels Jensen

12. Adem Özyigit

13. Ertan Özyigit

14. Jesper Semwogerere

 

GOD KAMP TIL EGEN UI, VBI, DOMMERTRIO OG TILSKUERE.

 

Luk