Menu

S1 TESTER IMOD JS-HOLD

image JS-Holdet fra Vejen SF gæster VBI.
Sportschef
30. juli 2016 kl. 12:59
Endnu en stærk modstander venter.

Lørdag eftermiddag spiller S1 den anden testkamp, når Jyllandsserieholdet fra Vejen SF kommer forbi Fritidscenteret. Kampen bliver endnu en svær test for VBI-truppen der stadig er ferieramt ligesom der er et par spillere ude med småskader. Sådan er det naturligvis altid i den korte efterårsopstart og derfor er fokus i disse kampe heller ikke rettet på resultatet, men mere på at få så mange spillere som muligt i kamp. Spillerne skal bruge kampene til at få nogle værdifulde kilometer i benene, og selvfølgelig handler det også om at få de mange nye spillere kørt ind i de forskellige systemer m.m.

Så alt i alt venter en vigtig og interessant testkamp mellem to mandskaber der om en god uges tid skal i gang med efterårets turnering.

I lighed med onsdagens testkamp imod Vejle Boldklubs U19 Liga hold, vil der være flere nye ansigter i den hvide VBI trøje. I onsdagens kamp var der VBI-debut til Kåre Jensen, Jonas Bang, Ahmed El-Abed, Christian Lehman og Sebastian Larsen, mens der var VBI-comeback til Danny Janeczek og Troels Nielsen.

I dagens testkamp vil der være VBI-debut til Jesper Dyremose og Senthu ligesom det unge talent Mikkel Martinsen Dahlmann testes i dagens opgør. Mikkel Dahlmann har det seneste år været en del af 1.holds truppen hos FC Sydvest uden dog at få fast spilletid på holdet. Mikkel ønsker således at spille et sted hvor han stadig kan udvikle sig og få kampe på et godt niveau. Med VBI´s setup hvor de unge bliver prioriteret og kan få kampe på S1-S3-U21 og U19, så er VBI en attraktiv klub for mange spillere. Vi glæder os til at se Mikkel i dagens kamp og i den kommende uge hvor han deltager i træningen.

Skulle nogle have lyst til at kigge forbi til dagens testkamp, så er alle velkommen til dette. Kampen spilles kl. 16.00 på Atletik Stadion i Vojens Fritidscenter.

 

VBI ønsker god kamp til de to holds spillere, trænere, ledere samt dommertrio og tilskuere.

 

Luk