SEJR TIL S3 & UAFGJORT HOS S1

S3 VINDER TOPOPGØR – S1 MÅTTE NØJES MED UAFGJORT
Bededagene stod for VBI´ernes vedkommende i topkampenes tegn. S3 spillede torsdag aften i Kolding hvor VBI som tophold mødte nr. 2 fra KIF. Et stærkt KIF-mandskab blev endnu engang slået, denne gang med 0-1, og med Seest Boldklubs 1-1 resultat imod Haderslev KFUM, så ligner VBI´erne mere og mere en oprykker til S2. Men der restere stadig 6 kampe og selvom forspringet til nr. 2 efterhånden er vokset til 7 point, så tager holdet én kamp ad gangen. Sejrsmålet i Kolding blev sat ind af Jakob Lundby der har haft en virkelig stærk forårssæson med rigtig mange fine kampe og altså også med en del scoringer.
S3-holdet spiller næste kamp på søndag den 21. maj, hvor Haderslev KFUM gæster Skovparken kl. 14.00.
Lørdag eftermiddag var det så S1-holdets tur til at spille topkamp. Bramming lagde græs til kampen mellem rækkens nr. 2 og 3, og dermed en kamp som begge hold helst skulle vinde for at holde trit med førerholdet fra Sædding/G IF. VBI´erne spillede en ganske fin kamp og frem til det 80. min lå holdet til at hente alle tre point med hjem til Vojens. Desværre fik VBI´erne ikke lukket kampen og hjemmeholdet udlignede i det 85. minut til 2-2. Helt galt kunne det ha´ gået da gæsterne i 3 minutters overtid fik tilkendt et straffespark, som hjemmeholdet dog misbrugte. I situationen fik Jesper Dyrmose desværre fremvist det røde kort og dermed er den unge forsvarsspiller i karatæne. VBI´erne kan efter weekendens pointtab ikke selv afgøre tingene og må derfor håbe på at resultaterne i SGI & Brammings kampe flasker sig. Derudover skal VBI´erne gøre rent bord i de sidste kampe for at bevare chancen for oprykning.
Første forsøg på dette er allerede på fredag hvor Højer IF gæster Skovparken kl. 19.00!
Mere info om de to kampe følger snarest muligt.