Sidste S1-test endte uden mål.
Tirsdag aften spillede S1-mandskabet den sidste testkamp inden det for alvor gælder om point. Modstanderen var stærke Egen UI fra Als, så der var lagt op til en kamp i højt tempo og med flot kombinationsspil. De to mandskaber står normalt godt til hinanden og dette udmønter sig som oftest i flotte kampe med mange mål.
Denne tirsdag aften skulle det dog blive anderledes. Egen UI spillede noget mere afventende end de har for vane og faktisk overlod de "grønne fra Linak Arena" initiativet til VBI´erne, og dette bedst bevist ved at VBI´erne faktisk havde 5 hjørnespark i de første 14 minutter. En noget anderledes udgave af et Egen UI-hold der ellers har for vane at komme blæsende og tage teten fra første fløjt. Om det var for at "forvirre" VBI´erne frem mod opgørene i turneringen eller om det er en nødvendig beslutning i forhold til den spillerafgang der har været i Egen skal være usagt. Men faktum var at det var et anderledes Egen UI hold der i stedet for fremadrettet fokus, i stedet indlod sig på rigtig mange nærkampe og optrådte noget mere fysisk end de har for vane. Ikke at det på nogen måde var svinsk, men det var altså atypisk for et Egen UI hold. Der blev arbejdet godt og fightet for hver en meter på Egens banehalvdel og når det gik fremad så var det gang på gang "Bomberen" ,alias Kim Hansen, der blev søgt.
Hos VBI´erne har det i de to første testkampe været tydeligt at de mange nye spillere lige skal finde hinanden og at spillet derfor ikke flyder 100% endnu. Der er blevet gradvist bedre, men der kan bestemt stadig lægges et par niveau på. Glædeligt var det dog at VBI´erne virkede stærke i nærkampene og ligeledes var det stærkt at holdet kom frem til mange afslutninger og herunder 5-6 kæmpe chancer, hvorimod Egen blev holdt nede på få forsøg. Heriblandt et flot skud fra distancen hvor VBÍ keeper Jakob Thomsen måtte ud i fuld længde og med det yderste af handsken fik dirigeret bolde på overliggeren.
0-0 blev altså resultatet efter en fin testkamp hvor der kom rigtig mange meter i benene og hvor begge mandskaber fik brugt fysikken. Skulle der have været vinder så burde være hjemmeholdet, ikke mindst set i lyset af antal af chancer og boldbesiddelse.
Tak til altid sympatiske Egen UI for en god testkamp.
Egen UI træner Olav Jessen så kampen således:
0-0, god fight og godkendt indsats.
Tirsdag aften spillede serie 1 holdet 0-0 mod storsatsende Vojens, De har fået tilgang af 11-12 nye spillere, og et hold som vi også skal møde 2x i efterårsturneringen.
En jævnbyrding kamp som helt utroligt ender 0-0. Der var en del chancer til begge hold, men godt målmandsspil af begge målmænd, og uskarpe afslutninger betød at opgøret blev målløs.
Vi kan tage mange positive ting med fra kampen. En super holdindsats , hvor alle løb og kæmpede for hinanden, alle kommer med en god indstilling til opgaven. Dejligt at se "de nye" virkelig viser at De gerne vil spille med om en plads i truppen til første turneringskamp.
Mange ting lykkes delvis, hvor vi ud fra en kompakt midtbane, lod Vojens være mest på bolden. Hvis vi så kan ligge lidt på vores omgang med bolden og score på vores chancer, ser det faktisk ikke så tosset ud...
Desværre var vi ramt af en kedelig uheld/skade. Dennis Abrak faldt så uheldigt at hans skulder gik ud af led. Nu venter vi spændt på var dommen er og hvor længe vi må undvære ham.
Olav Jessen, Træner EGEN UI.
VBI ønsker S1-mandskaberne fra Egen UI og VBI en rigtig god sæson.