SVÆR UDEKAMP FOR S1
Lørdag kl. 15.00 lyder startfløjtet til et meget svært udebaneopgør for VBI´erne. Holdet gæster nemlig Kolding Stadion hvor KIF´s 2. div. reserver venter i et opgør der med sikkerhed bliver en stor udfordring for VBI´erne. Godt nok er hjemmeholdet ikke kommet helt så sikkert i gang med foråret som mange ville have spået, men med weekendens 4-0 sejr over Give fik KIF´erne vist at de stadig har ambitioner om at spille med helt fremme. Så det må være et hjemmehold fuld af gejst og optimisme der venter lørdag eftermiddag.
Hos VBI´erne arbejdes der stadig på konceptet, hvor mange skader dog driller trænerteamets arbejde. Til lørdagens kamp må Hvass og Rasmussen se bort fra Michael Knudsen, Jesper Bonde, Mathias Wael, Jessper Semwogerere og Jonas Nielsen der på mandag skal have opereret sin brækkede næse. Altså langt fra optimale betingelser og når man dertil lægger at Vojens holdet i lørdags led et meget ærgerligt nederlag til Vejen SF, ja så er det ikke den nemmeste kamp at skulle rejse sig i. Der er dog god gejst og tro på tingene og én ting er sikkert; VBI´erne kommer ikke for at være prygelknabe på Autocentral Parken i Kolding.
Træner teamet har udtaget følgende spillere:
1. Jakob Thomsen
2. Michael Outzen
3. Jesper Hoffmann
4. Anders Carstensen
5. Niels Jensen
6. Mathias Marquardsen
7. Ussumani Kamba
8. Jonas Bredo Kyrstein
9. Jonas Vittrup Schou
10. Jesper Rasmussen
11. Adem Özyigit
12. Ertan Özyigit
13. Sune Refslund
14. Udtages senere fredag.
VBI ønsker alle en rigtig god kamp.