Menu

TO SEJRE PÅ SKOVPARKEN

image
Sportschef
13. april 2017 kl. 22:47
S1 & S3 TOG SIKRE SEJRE......

Påsken blev skærtorsdag skudt i gang med dobbelt-program på Skovparken hvor S1 tog imod topholdet fra Esbjerg IF92, mens S3 tog imod HFK i et vaskeægte lokalopgør. Det blev en ganske fornøjelig eftermiddag med flotte mål og intens fight samt to sejre til VBI´erne.

 

S1-Esbjerg IF92

Efter to uafgjorte kampe hungrede VBI´erne efter en sejr, og fra allerførste fløjt leverede drengene en helhjertet indsats. Det var tydeligt at holdet ville tingene i dag og der blev investeret 100% i samtlige nærkampe, hvilket tydeligvis ikke bekom gæsterne vel. Esbjerg IF92 kom til Vojens som tophold efter to sejre, men gæsterne måtte sande at hjemmeholdet på dagen bare ville vinde.

Kampen startede med mange dueller mellem de to felter og faktisk fik VBI´erne en alt andet end god indgang i kampen. Efter 24 minutter fik Kåre Jensen en noget tynd advarsel og kort efter måtte Frederik Østergaard udgå med et brækket håndled. Altså skulle hjemmeholdet forsøge at komme igennem undertals-perioden på bedste vis. Dette klarede holdet til perfektion, da Danny Janeczek efter fremragende samspil med Jacob Petersen tog et par træk ind i banen og hamrede bolden fladt ind bag keeperen til 1-0 føring, hvilket var stillingen ved pausen.

Efter pausen satte VBI´erne endnu mere tryk på og dominerede kampen. Efter 51 minutter øgede Sebastian Larsen til 2-0 og da Esbjerg efter 60 minutter brændte et straffespark lukkede hjemmeholdet kampen med to flotte scoringer af først Danny Janezcek og sidst Jonas Bang. Godt nok lykkedes det gæsterne at score to gange i slutminutterne, men det ændrede ikke på at sejren var fuldt fortjent. Dermed er VBI´erne med fremme i tabellen og kan holdet hente en sejr på tirsdag i Aabenraa, så ser det for alvor spændende ud.

Hele holdet leverede en fortrinlig indsats med Troels Nielsen, Danny Janezcek og i særdeleshed Kåre Jensen som de mest iøjnefaldende aktører hos VBI.

 

Match-Facts:

VBI - IF92   4-2 (1-0)

 

Mål:

36. min. 1-0 Danny Janeczek

51. min. 2-0 Sebastian Larsen

83. min. 3-0 Danny Janeczek

89. min. 4-0 Jonas Bang

91. min. 4-1 Mathias Madsen

94. min. 4-2 Michael Rødgaard

 

Advarsler:

24. min. VBI - Kåre Jensen

61. min. IF92 - Michael Rødgaard

 

Tilskuere:

103

 

 

S3-HFK

Efter S1´s sejr så var det S3-holdets tur til at hente en sejr og dermed udbygge stimen af sejre til tre ud af tre. Dette krævede dog en stærk indsats imod lokalrivalerne fra Haderslev FK, der til dagens kamp stillede et meget stærkt og rutineret mandskab.

Dette virkede ikke til at ryste hjemmeholdet for vores unge drenge, anført af de to rutinerede herrer, Anders Bruun og Kenneth From, gik frisk til sagen. Attituden hos VBI´erne passede fint til et tophold og det er netop hvad drengene er.

Holdet leverede en stærk indsats og satte flere gange HFK´erne på plads med god boldomgang og hurtigt spil. Derfor var det også ganske fortjent at en af dagens bedste VBI´er, Alexander Eeg, kunne servere bolden til topscorer Kenneth From, der sikkert omsatte til 1-0.

Målet gav tydeligvis hjemmeholdet endnu mere selvtillid og holdet styrede fuldstændigt kampen. Fuldt fortjent kunne Alexander Eeg fordoble målscoren til 2-0 inden der blev fløjtet til pause.

I de sidste 45 minutter blev der fightet flot og HFK forsøgte at byde mere ind end tilfældet var i første halvleg. VBI´erne lå og lurede på nogle hurtige omstillinger og på et par stykker af disse burde holdet have lukket kampen.

I slutminutterne havde HFK´s Jonas ”Flo” Mortensen er på gode tilbud, men VBI´erne lukkede at og kørte endnu en sejr i hus.

En flot kamp hvor hele holdet fortjener ros, men hvor Alexander Eeg måske lige var lidt stærkere end resten af spillerne på banen. Anfører Kenneth From gik igen i dag forrest med fight og en glimrende attitude.

Men igen, en stor indsats af alle spillerne og dermed en førsteplads efter 3 sejre.

 

Match-Facts:

VBI – HFK 2-0 (2-0)

 

Mål:

  1. min. 1-0 Kenneth From
  2. min. 2-0 Alexander Eeg.

 

Advarsler:

  1. min. VBI – Mathias Kyrstein

 

Tilskuere:

48

 

Luk