Menu

Stort fremmøde til begyndertræning

henning appel larsen
26. marts 2015 kl. 16:39
Tirsdag d. 24. marts kl. 18:00

Første træningsdag for årets begynderhold var tirsdag den 24. marts kl. 18:00. Søgningen var stor, i alt mellem 20-25 nye ansigter mødte op i Vojens Fritidscenter for at høre mere om hvad Vojens Løbeklub kan tilbyde dem i 2015.

Efter en kort velkomst ved klubbens formand Henning Appel Larsen i VBI's klubhus gik alle på boldbanen til en kort opvarmning. Her efter blev løberne delt i 2 grupper hvor den ene gruppe gennemførte træningsprogrammet for niveau 1 ledsaget af klubbens instruktører og hjælpetrænere og gruppen af løbere som var aktive i forvejen løb en tur sammen med et par af klubbens nuværende medlemmer. 

Efter udstrækning var der informationsmøde i klubhuset og efterfølgende bød klubben på kaffe/kage som afslutning på aftenens program.

Alle nye kan frit deltage i de første 3 trænings pas. Her efter skal den enkelte så beslutte sig for om vedkommende ønsker at gennemføre det 15 uger lange program. Ønskes dette tilmelder man sig via VBIs hjemmeside. Efter nogle dage vil man så modtage en mail med et link til online betaling af kontingentet på 350,00 kr som samtidig giver medlemskab af klubben resten af året og inkluderer træningsprogrammerne til niveau 1 + 2. 

Næste træningspas gennemføres i Fritidscenteret torsdag d. 26. marts kl. 18:00. 

Vi håber naturligvis alle møder frem igen til en gang motion i samvær med andre ligesindede. 

Luk